Den her reol af fyrretræ havde været på min favoritliste på DBA et stykke tid, hvilket egentligt undrede mig, for det er normalt slet ikke den slags møbler, jeg kigger efter.

– Den var lidt klodset (De fleste af de møbler, der får nyt liv her i værkstedet, er mere feminine og lette i udtrykket)
– Lågerne var skæve og grebene var i stykker
– Der var åbentbart en original hylde, der var bortkommet. I stedet var der isat en moderne hylde i en helt anden træsort.
– Den havde nogle løjerlige dimensioner. Næsten 1,3 meter bred men kun 1,8 meter høj.
– Bagbeklædningen så ud til at være skiftet ud til tykke gulvbrædder i stedet for den finérplade, der sikkert havde siddet i skabet fra starten.

Men af en eller anden grund blev reolen hængende på listen. Heldigvis!

En aften sad jeg og surfede rundt på Pinterest og faldt over en samling ‘coffe stations’.
Altså kaffebar-møbler, hvor man samler maskiner, kaffekapsler, kopper, nips, charmerende print og smukke planter.
Perfekt til landkøkkenet. Eller til kontoret. Og den her reol var simpelthen som skabt til formålet!

Det korte af det lange var, at jeg skyndte mig at skrive til sælgeren og dagen efter blev reolen fragtet hjem til værkstedet.

Rustik reol med uheldige DIY-resultater

Den var faktisk slet ikke i så dårlig stand, som jeg havde forudset.
Det var en dejlig overraskelse, for jeg plejer at være lidt til den optimistiske side når det gælder mængden af reparationsarbejde på makeover-møbler…

De skæve låger skyldtes at den tidligere ejer havde isat en magnetlås for langt fremme i skabet, så den blokerede for, at lågen kunne lukkes.
Det var særdeles let at fikse.  Gid alle skæve låger var lige så nemme…!

Bagbeklædningen var ganske rigtigt lavet af gulvbrædder, der var meget tykkere end den originale bagbeklædning, så der var næsten en centimeter fra reolens sider og ind til væggen. Det så ikke så smart ud. Der var også boret et stort hul i bagbeklædningen, så man kunne trække en stikprop igennem.

Til gengæld dukkede den manglende originale hylde op inden i skabet.
Den var åbentbart blevet glemt derinde, da man satte ny bagbeklædning i skabet og var ikke til at lirke ud, så hylden havde bare ligget og optaget plads bagerst i skabet.

Så nu var der hele tre gode grunde til at fjerne bagbeklædningen.

Det var en opgave for den store hammer og kobenet, for brædderne var sømmet godt fast – både i toppen, i bordpladen, i bundpladen OG i hylderne.
Det var som om de tidligere ejere havde været bange for at bagbeklædningen ville stikke af…

Det larmede ret meget da brædderne blev slået løs, men det var nemt og jeg fik virkeligt afløb for nogle aggressioner mens jeg tævede løs på de sagesløse planker!

Kaffebar-reol a la gammel bondegård

Det er sjældent, at jeg går den rustikke vej, når møbler skal have en makeover.
Jeg er personligt mere til blid, nordisk stil og rooooolige, monokrome, neutrale farver.

Men denne her reol krævede simpelthen at få tilført noget patina.
Som om den skulle stå i køkkenet på Katholt (du ved – hos Emil fra Lønneberg) eller i Det Lille Hus På Prærien.

Møblet næsten tiggede om at blive fikset op i hvidt&slidt, mørkbejset træ og tavlelak.
Super traditionelt og evigt appellerende til os romantiske typer.

Først blev overskydende hyldebærerlister, nøglehulsskilte, magnetlås og vildfarne søm pillet af.
Dernæst blev reolen vasket grundigt i grundrens og knasterne blev forseglet med shellak.
Skrue- og beslaghuller blev spartlet mens ormehuller, hak og revner fik lov til at blive.

Så var reolen omsider klar til at blive tryllet om til kaffebar.

Vintage Paint i kaffefarver

‘Fifty shades of coffee’ kunne man fristes til at kalde de nuancer, der blev brugt til denne makeover.

Jeg startede med at afdække bordpladen og fjerne de nederste hylder.
De skulle ikke males men derimod have en mørk bejdse, der fremhævede træet og stod i kontrast til de lyse sider og låger.

På Pinterest *igen-igen* havde jeg fundet en opskrift på kaffe-bejdse, som både farvemæssigt og idémæssigt var lige i skabet til denne makeover.

Resten af reolen fik først to lag kalkmaling i farven Soft Sand fra Vintage Paint.
Det er en rigtigt god, lys offwhite/sandfarvet nuance, som passer fint ind i både hvide interiører og op af de fleste kulørte vægge.

Malingen blev påført med meget grove penselstrøg i alle mulige retninger. Planlagt tilfældigt kan man sige.

Derefter blev den strøget over med en lasur, der egentligt bare er en blanding af kalkmaling og vand.
Jeg brugte nuancen ‘Warm Latte’ – også kalkmaling fra Vintage Paint – og fortyndede den med vand til malingen kunne dryppe fra penslen.
Og så brugte jeg en gammel, billig, strid svinehårsbørste for at få penselstrøgene til at stå frem.

Derefter fik reolen endnu en lasur med farven ‘Soft Cream’ for at give ekstra dybde og dermed grundarbejdet med kabinettet klaret.
De sjove detaljer med dekoration måtte vente til skabet igen var samlet.

Kaffe, eddike og ekstra fin ståluld

Det lyder som noget, der hører hjemme i en Olsen Banden film, men det er ingredienserne i en opskrift på såkaldt kaffe-bejdse, som poppede op på Pinterest.
Billederne viste en dyb, mørkebrun farve som ville være helt rigtig til det her projekt.
Og hvis det står på internettet, så passer det. Helt sikkert!

Først rykkede jeg en tot 000-ståluld i småstykker og kom det i et syltetøjsglas.
Derefter røg der en halv flaske almindelig eddike i.

Dette mix skal stå i mindst 24 timer før det er klar til brug, og det der sker – rent kemisk – er at syren i eddiken går i gang med at opløse stålulden.
På den måde får man så at sige flydende rust, der kan bruges alene eller reagere med andre ting.
Kaffe, te, rødvin og tomatsuppe var nogle af de ting, der var afprøvet i artiklen og som gav hver sin nuance.

Jeg er helt vild med produkter, der IKKE afgiver flygtige organiske opløsningsmidler eller kraftige kemikalie-dunster.
Det er en af grundende til at jeg elsker kalkmaling. Og jeg er altid på jagt efter gamle opskrifter på hvordan man for eksempel behandlede træmøbler FØR vi allesammen gik over til at dyppe i Dyrups (eller andre syntetiske malinger).

Tilbage til bordpladen og hylderne:
Næste skridt var at lave en kaffe-grundfarve af 4 spiseskefulde kaffe og en halv liter kogende vand, der blev rørt sammen i en skål, hvor det fik lov til at køle af.
Derefter blev mixet siet for at fjerne kaffegrumset.

Væsken blev smurt på bordpladen i træets længderetning med en skumgummisvamp. To gange.
Det gav ikke sååååå meget farve, men ifølge opskriften ville magien ske, når der blev penslet et mix af eddike og ståluld på overfladen.

‘Den flydende rust’ var stort set farveløs, da den blev smurt på, og jeg var ærlig talt ret skuffet.
Jeg gik ud for at trække en mundfuld frisk luft i nogle minutter (eddike lugter ikke godt!) og da jeg kom ind igen *WOAAAA*
Se lige den farve!

Ifølge opskriften bliver farven endnu mere intens, hvis man lader stålulden opløses helt i eddiken (det burde tage en uges tid) eller at man laver flere påføringer.
Det her resultat var dog aldeles fint nok til mig!

Efter bordpladen og hylderne var tørre fik de også et lag mat lak for at beskytte bejdsen mod UVstråler og slid samt minimere vedligeholdelsen på den lange bane.

Tavle med kalkmaling

I byggemarkedet fik jeg skåret en bagbeklædning af 6mm MDF, der passede perfekt i falsen på bagsiden af skabet.
Pladen fik to lag sort kalkmaling og en gang mat lak, så den kunne fungere som en traditionel tavle.
Lakken sikrer, at det er let at fjerne kridtstreger af uden at skulle ud i den helt store afvaskning.

Bagbeklædningen blev sat fast på reolens ramme med skruer i top og bund og klammer langs siderne.
Så er den nem at pille af, hvis den skal males i en anden farve.

Normalt ville jeg stifte en bagbeklædning fast hele vejen rundt for at stive møblet af, men den her reol er så bundsolid, at den ikke har brug for en stivende bagbeklædning.

De sidste detaljer

Her er den nymalede reol.

Nu mangler den bare lige at få rustik’et kanterne med sandpapir, få monteret nye greb og ikke mindst de afsluttende detaljer med skrift, stempler og ikke mindst voks.

Skal jeg være helt ærlig, så er det jo de her ‘prikken over i’et ting’ som er allersjovest.
Transport, afrensning, spartling, slibning og grundmaling er bare noget, der skal overstås.
Det er det kreative kick, der er min motivation.

Her er det færdige resultat.