Man kan simpelthen ikke gå galt i byen med klassisk, dansk møbeldesign!
Det harmoniske design og enkle linjer er langtidsholdbare og rammer lige i hjertekulen hos rigtigt mange mennesker.

Den her lille kommode poppede op på Den Blå Avis kun få kilometer fra værkstedet. Prisen var helt fair, så jeg hoppede glad i bilen og hentede det fine lille møbel med hjem.

Der var ikke så meget reparationsarbejde i denne smuksak. Der var – som sædvanligt – lidt fugtskjolder og finérskader, men ikke noget dramatisk.

Det kedelige, forberedende arbejde

Alt det her med at vaske, spartle og slibe er ikke min yndlingsbeskæftigelse, men der er ingen tvivl om, at finishen på det færdige produkt afhænger utroligt meget af, om grundarbejdet er udført ordentligt – eller om man hopper over, hvor gærdet er lavest.

Jeg startede som altid med at pille grebene af, tage skufferne ud og i dette tilfælde også skrue benene af, for planen var, at både skuffer og ben skulle beholde træfarven. Derefter pillede jeg løs finer af samt spartlede og sleb de forskellige skader, så møblet var klar til maling.

Der er helt sikkert nogen, der er ved at gå i gulvet over, at jeg overhovedet kunne finde på at male sådan et fint retromøbel.
Jeg kunne jo bare give det lidt olie og lade det oprindelige design stå uberørt.

Men her er historien: Jeg voksede op i 70’erne og mit barndomshjem var spækket med teak og palisander (og ryatæpper og storblomstrede tapeter og juleplatter!), så selv om jeg elsker det smukke formsprog i danish design anno 50’erne og 60’erne, så får jeg næsten tics af de orange træsorter.

Desuden synes jeg, at overflader i teak og palisander er frygteligt sårbare. Den mindste smule fugt, og BAM – så er der en grim plet.

Så jeg synes, at det ville give meget god mening at dæmpe det orange udtryk OG give overfladen mere robusthed.
Derfor valgte jeg at give kabinettet en gang kalkmaling med efterbehandling af voks og på den måde slå to fluer med ét smæk.

Vintage Paint i specialblandet greige

Kalkmaling har så mange gode kvaliteter – både med hensyn til holdbarhed, miljøvenlighed og ikke mindst det færdige resultat, at jeg slet ikke var i tvivl om at det også var den rigtige løsning til dette møbel.

Der var dog ikke nogen af Vintage Paint standardfarverne, der var lige i øjet, så jeg lavede et mix af Soft Linnen og Natural White.

Det giver en supersmuk og klassisk ‘greige’ (altså en grå, der har beige undertoner) nuance, der faktisk er blevet lidt en favorit her på værkstedet.

Det er sådan en pæn, lys, neutral kulør, der kan bruges både til hele møbler og ikke mindst inden i vitrineskabe, hvor den giver en fin baggrund for både hvide tallerkner, farvestrålende bøger og – som her i butikken – masser af malergrej.

Kommodens kabinet fik to lag maling, så det dækkede helt. Derefter fik overfladen først en gang hvid voks og derefter to gange klar voks, så jeg er sikker på, at kommoden kan holde til livet i en travl familie.

Mirakelkur til træt træ

Skuffer og ben blev behandlet med lige dele mineralsk terpentin og hvid vaselinolie.
Det er et gammelt husmortrick, og det virker som det reneste magi på både ubehandlet træ, shellakpolerede møbler og lakeret træ.
Det bringer virkeligt liv og glød til udpint træværk.

Bemærkning nr. 1:  Man skal altid teste om olie-terpentinblandingen kan arbejde sammen med møblets eksisterende overflade på det mindst synlige sted. Bare for en sikkerheds skyld.

Bemærkning nr. 2: Terpentinen lugter fælt og er sundhedsskadeligt, så jeg står altid udenfor i frisk luft, når jeg skal behandle træ på denne måde.

Bemærkning nr. 3: Rester af olie-terpentinblandingen kan gemmes i en lukket beholder (f.eks. et syltetøjsglas) til næste gang du falder over et møbel, der trænger til kærlighed.

Bemærkning nr. 4: Du må ALDRIG hælde kemikalier i afløbet. De skal afleveres på genbrugsstationens afdeling for farligt affald. Tak.

Greb af guld

Dels manglede der et enkelt håndtag, da jeg hentede kommoden. Dels var designet heller ikke helt up to date (for at sige det mildt).

Udfordringen var, at hulafstanden var 67mm og ikke de 64 mm, der er standard i dag.

Jeg ledte på nettet og i butikkerne for at finde et greb, der kunne passe, men enten var de hundedyre (mindst hundrede kroner pr stk) eller også kunne de ikke dække over de ekstra huller, jeg var nødt til at bore i skuffen for at få standardgreb til at passe.

Nu er lædergreb jo det helt store hit i øjeblikket, og det er heldigvis let at lave sådan nogen selv. Og det bedste af det hele er, at her er der ingen begrænsninger med hensyn til standardmål.

Jeg smuttede ned i den nærmeste genbrugsbutik og fandt et smalt guldbælte til en flad 10’er. Det var rigeligt langt til at lave 8 nye greb.

Grebene blev sat fast med små rustfrie bolte, der fik en gang guldmaling og to gange lak før de blev spændt fast på kommoden.

Voila – 8 nye håndtag til en samlet pris på 35 kroner.

Mere metal

Der var en enkelt lille udfordring mere i møblet.

Benene havde stået i vand og de nederste centimeter var misfarvede og mørke.
Det klædte ikke det nye, opdaterede look, men til gengæld var det en kærkommen anledning til at være lidt kreativ og gøre dette møbel helt unikt.

Blandt de mange hobbyartikler, der ligger i dynger herhjemme, var der også noget bladguld. Eller bladmetal, hvis vi skal være helt korrekte.

Bladguld er ægte guld og derfor vildt dyrt. Bladmetal kan købes i enhver hobbyforretning og fåes i masser af metallic farver.

Det ville være easy-peasy at give kommoden lidt glam ved at tilføje en slags messingsko, der passede med de nye greb.

Som du kan se på billederne her, så har jeg sat malertape på i den højde, som jeg synes passer. Det var 6 centimeter fra gulv til overkant guld.

Dernæst blev penslede jeg lim på benene og lagde forsigtigt bladmetallet på med en pensel.
Da limen var helt tør fik guldet to gange lak, så det kan tåle mødet med støvsugere og andre hårde genstande.

Bladmetal er supernemt at arbejde med og giver et sjovt og eksklusivt look uden at det koster en herregård.
Prøv det!

Og – TaaaDaaaah! – Her er det færdige resultat: En opdateret version af en klassisk 70’er teaktræskommode.

Håber, du kan lide den.