Et irriterende spørgsmål FØR du går i gang:

Er det værd at bruge tid og penge på møblet…?

(Det her lyder måske som en sur, gammel dames løftede pegefinger, men jeg siger det altså i den bedste mening…)

Før du bestemmer dig til at male et møbel, er det en god idé at tjekke, om der er nogle problemer, der har betydning for møblets funktionalitet.

Det kan for eksempel være:

  • Skuffer, der binder
  • Låger, der hænger
  • Ustabile eller løse møbelben

For den trænede handyman er ovenstående let at løse, men hvis du ikke har den store møbelsnedkererfaring (og en fyldt værktøjskasse!) kan det måske være for stor en mundfuld at gå i gang med opgaven?

Du kan i hvert fald tænke over, om du kan fikse problemerne – eller leve med at skufferne går stramt – før du går i gang med at male.

Skal småskader fikses eller males over?

Hvis du skal i gang med at kalkmale et gammelt møbel, så vil tidens tand ofte have sat sit spor i form af ormehuller, små stykker afskallet finér, dybe hak i overfladen eller revner i træet. 

Hvis man vil male et møbel med traditionel træ- og metalmaling på olie eller vandbasis, så vil man normalt starte forarbejdet med at spartle og slibe (Og spartle og slibe! Og spartle og slibe!) den her type skader FØR man så grundmaler. Derefter skal man mellemslibe. Og så er man omsider klar til 2-3 lag af den ‘rigtige’ maling med lang tørretid mellem hver omgang. Det er en meget langtrukket proces…

Det er gudskelov HELT anderledes med kalkmaling! 
Her er der fart over feltet.

Hvis du går efter et vintage look, så kan du bruge den her type småskader som en del af patinaen. Mærkerne er jo en del af møblets historie, dets sjæl og den historie, som det bærer med sig. Faktisk ser det rigtigt fint og autentisk ud, hvis du effektmaler, voksbehandler eller sliber på områder, der har mærker efter hverdagens slid. 

Ønsker du en mere ren og moderne stil, så kan du blive nødt til at spartle og slibe større huller og dybe ridser, men du behøver ikke at give grundmaling.

Kalkmalingen fra Vintage Paint har heldigvis en fantastisk konsistens og sammenflydningsevne, der fylder de fleste småskader og ridser, så du slipper for en masse arbejde. Desuden tørrer den på under en time ved normal stuetemperatur, så du kan faktisk fikse et møbel op i løbet af en eftermiddag. 

Vind over farvepletter fra gennemslag og knaster

Denne del af forbehandlingen til kalkmaling må du ikke hoppe over. Det vil hævne sig.

Nogle træting er desværre rigtigt slemme til at lave det, man kalder gennemslag. Det er nogle rød-orange-gule misfarvninger, der opstår når træets indeholder tanin (egetræ), naturligt mørke olier (mahogni og teak), harpiks (nåletræ – især med knaster) eller gammel tilført ikke-forseglet farve som bejse. 

Hverken kalkmaling, oliemaling eller plastikmaling kan sikre dig mod de grimme farveplamager. Og misfarveningerne bliver desværre ved med at trænge igennem – uanset hvor mange lag maling, du smører på.

Knaster på nåletræ giver næsten altid problemer. Teak, egetræ og mahogni samt bejset træ er også i højrisikogruppen for at lave ballade. Gamle vandskjolder og ældet, gulnet træ kan også give gennemslag. 

Jo lysere farve, du vil male med – jo tydeligere vil farveplamagerne være på det færdige resultat.

Den nemme løsning er derfor at gi’ dit møbel en mørk farve og dermed kamouflere problemet. Det fungerer superfint, hvis du går efter vintagestilen (jeg har selv brugt det trick et par gange, hvor jeg var rendt tør for spærregrunder). Men hvis du stiler efter et lyst look eller en HELT ensartet farvedækning, så kan gennemslag stadigt skabe ujævnhed i den færdige overflade.

Heldigvis er det nemt at stoppe misfarvningerne.

Du skal bare bruge 2-3 lag spærregrunder/stopspærre (og der står SPÆRREGRUNDER! Ikke grundmaling eller hæftegrunder) på de problematiske områder OG huske at overholde brugsanvisningen på dåsen nøje. Især tørretider og den temperatur, som du arbejder ved, skal altså respekteres, hvis du vil have succes.

Når jeg skal i gang med at male et nyt møbel af den type, der ligner noget, der vil drille, så giver jeg et penselstrøg eller to med hvid kalkmaling på de kendte problemområder: Hjørnesamlinger, sirligt udskårne dekorationer/onlays, kantlister, møbelben og sider.

Hvis skabet skal males indvendigt, så får det også en stribe maling på overgangen mellem det udvendige træ og det indvendige træ samt evt. på bagbeklædningen, hvis den er lavet af et andet materiale. Det tager max en halv time før misfarvningerne giver sig til kende.

Nogen gange er det nødvendigt at behandle hele møblet. Andre gange er det nok at give enkelte områder spærregrunder.

Der er stor forskel på både kvaliteten og finishen på spærregrunder. Jeg har prøvet mange typer fra de billigste fra lavpristrælasten (som overhovedet ikke er pengene og tiden værd!) til de gode og lidt dyrere fra farvehandlerne og de forskellige mærker af kalkmaling.

Jeg har også testet nogle af de mange husråd, der florerer på internettet, og jeg har IKKE haft held med stoppe gennemslag ved at:

  • Give overfladen lak på spraydåse
  • At male med en mørk maling før den lyse maling
  • At bruge almindelig grundmaling
  • At afvaske med koncentreret terpentin/eddike/petroleum før maling
  • God gammeldags shellak

Jeg bruger i dag primært spærregrunderen/stopspærren Primer & Sealer fra Vintage Paint. Den er yderste effektiv og jeg har endnu til gode at se gennemslag, som ikke kan stoppes med Primer & Sealer.

Maling af blanke og hårde overflader

Jeg har malet på stort set alle overflader, og jeg kan med sindsro sige, at kalkmaling kan bringes til at dække på ALLE materialer, som jeg har smurt det på. Uden undtagelse. 

Jeg må også erkende, at styrken i vedhæftningen og dermed den færdige overflade hænger direkte sammen med hvor blankt/hårdt/glat den malede overflade er. 

Hvis du skal male direkte på laminat, blanke fliser på badeværelset, højglanspolerede/lakerede møbler eller emner af glas, så er kalkmalingen (eller andre typer maling for den sags skyld) ikke særligt modstandsdygtige overfor stød og slag. De har simpelhen ikke mulighed for at binde til underlaget. Det er helt ok, hvis det er ting, der primært bruges til pynt. 

På bordben, bordplader og steder, hvor der er kraftigt slid, slag og/eller meget rengøring vil jeg altid enten give emnet en let afslibning eller et lag hæftegrunder som forarbejde FØR jeg giver første lag maling. Det giver kalkmalingen bedre mulighed for at fæstne sig til emnet og dermed også en stærkere og mere modstandsdygtig færdigt resultat. Det er simpelthen så ærgerligt, hvis man maler et superfedt møbel – og så skaller benene af, når støvsugeren banker på eller hunden jagter sin bold rundt i stuen. 

Jeg bruger enten slibepapir i korn 120 (til at ridse overfladen på malede/lakerede emner) eller Vintage Paint Primer & Sealer (på glas, spejl, metal og fliser) til at forberede blanke overflader til kalkmaling. 

Skal greb fjernes før du maler?

Det er meget forskelligt om jeg piller håndtag og andet ‘hardware’ af før jeg maler. 

Skal møblet have helt nye greb, så skal du naturligvis fjerne de gamle håndtag. Og hvis det er et greb, der er sat fast med to skuer, så er det ofte også nødvendigt at spartle mindst et af de gamle huller ud. Det er noget nemmere med knopper, hvor du let kan ændre stil på et møbel bare ved at købe nogle flotte nye håndtag. 

Det kan være ret svært at finde pæne greb, der passer med gamle mål – især, hvis det ikke passer med nutidens standardafstand mellem skruehullerne (32mm, 64mm, 96mm, 128mm, 160mm, 192mm, 224mm – fortsæt selv rækken ved at lægge 32mm til). Ved at lukke et eller begge gamle skruehuller kan du vælge frit mellem de mange greb, du kan købe i byggemarkeder og online. 

Er det planen, at du vil genbruge de originale greb og at de skal være en kontrast til den færdigmalede overflade, så er det som regel nemmere at pille dem af end at male sirligt udenom eller pakke dem ind i malertape. Jeg har med held taget gamle, anløbne messinggreb og poleret dem op – eller givet dem en gang grundmaling og bagefter spraymalet dem f.eks. sorte.

Skal grebene derimod gå i ét med møblet, så kan du sagtens bruge kalkmaling på overflader af træ, metal, porcelæn og glas. Du skal bare lige huske, at håndtagene er udsat for stort slid, så det er en god idé at give en gang hæftegrunder først og to gange mat lak som afslutning, hvis du ønsker en langtidsholdbar løsning. 

Du kan naturligvis også vælge at lade den naturlige slitage på håndtagene være en del af et autentisk vintage-look på dit møbel. I så fald skal du blot give kalkmaling og voks som på møblets øvrige overflader. 

Skal jeg afdække glas- og spejloverflader før jeg maler rammen?

Det er jo et helt naturligt spørgsmål at stille, hvis du skal i gang med at male et vitrinekskab.

Jeg synes det er besværligt med al den afdækning, så jeg vælger som regel at male ud på glasset og så fjerne den overskydende malinge med et barberblad eller en skraber beregnet til formålet. 

Kalkmaling har den fordel, at den ikke danner flager som plastikmaling eller splintrer som oliemaling, så det er meget let at skrabe glasset rent. Når du har lakeret eller vokset den malede overflade, så kan du vaske og pudse glasset uden problemer. 

Hvis der er ‘snyde-sposser’ (altså sådan nogle, hvor der er sposser på den ene side af glasset, men en hel rude på bagsiden) i en vitrinedør, så skal man stille sig selv spørgsmålet om man kan leve med, at sprosserne ikke er malet på bagsiden.

Hvis svaret er nej og man gerne vil se pæne nymalede sprosser – også når døren er åben – så er der ingen vej uden om at pille glasset ud.Det er som regel ret nemt at fjerne glaslisterne på bagsiden og forsigtigt fjerne glasset.

Hvis svaret er, at du faktisk er ligeglad med, hvordan der ser ud inde i skabet, så kan du som ofte slippe afsted med at skubbe papir ind mellem snydesprossen og det bagvedliggende glas. På den måde slipper du supernemt om ved at male vitrinelåge